Klubbetingelser
Frigivningsregler (Roning uden ledsagelse) for havkajakker
- Alle aktive roere har som minimum kendskab til reglerne ”Lov og ret på vandet” beskrevet i hæftet fra Søsportens Sikkerhedsråd
- Svømmefærdigheder: Al benyttelse af klubbens materiel – eller privat materiel i klubbens regi – forudsætter, at kajakroeren kan svømme 600 meter. Hver aktiv kajakroer skal inden frigivelse aflægge svømmeprøve i svømmehallen.
- Ethvert aktivt medlem skal gennemgå instruktion i egen kajak eller i en af klubbens kajakker under ledelse af instruktør, før de frigives til roning i klubbens kajakker - eller private kajakker i klubregi. Undtaget herfra er tidligere medlemmer fra andre roklubber, hvor bestyrelsen eller instruktør dog kan kræve bevis udstedt af den tidligere klub for allerede erhvervede rettigheder.
- Alle nye kajakroere skal gennemgå et instruktionskursus i klubben. Instruktionsforløbet skal være ledet af en instruktør. Efter endt instruktion og aflæggelse af diverse prøver frigives roeren.
- Børn/unge optages fra det fyldte 12.ar. Disse skal ro med en frigivet voksen indtil de selv fylder 15 år. De frigives ellers under samme regler som voksne roere.
- Børn og unge under 18 år ror i Arresø Kajakklub under forældres/værges ansvar.
- Klubbens kajakker kan ikke lånes af andre roere, mens det årlige instruktionsforløb for nye roere afvikles i sæsonens start.
-
Instruktionen omfatter bl.a. følgende aktiviteter i et forløb over ca. 6 uger:
Pensum for begyndere med henblik på frigivelse. Kravene svarer til EPP2.
Følgende færdigheder skal kunne demonstreres for frigivelse i Arresø Kajakklub:
1. Ind og udstigning af kajakken. Hvorledes ind- og udstigning foregår fra land, strand eller bred, fra mole og fra bro.
2. Udstyr: Hvad kræves der af udstyr?
3. Transport af kajak. Løft, håndtering og isætning af kajakken. Placering i/på tagbøjler. Fastgørelse
4. Gennemgang af kajakken. Indstilling af pedaler, sæde. Evt. ror.
5. Roteknik: Fremad roning og baglæns roning, styretag, stop, sideforflytning,
støttetag: (High brace og Low brace), sculling, sweeps.
Kropsholdning/stilling i kajakken. Kantning.
6. Redninger: Selvredning og kammeratredning. Indstigning i kajakken efter kæntring, alene og ved kammerathjælp. Eskimoredning. Tovning: Sikring af redderen ved 3.mand i vandet.
7. Svømning: 600 m. Skal ikke svømmes pa tid. Svømning med kajak. Under kurset roes minimum 50 km, hvilket også er krav for frigivelsen.